Frugtdag eller fupdag?

Da jeg er sådan en, der formodes at vide noget om at drikke vin, og desuden har tilladt mig at både mene, skrive og foredrage om vin og biodynamik, har jeg ganske ofte fået stillet spørgsmålet: Er der noget om det der med, at vin smager bedre på en frugtdag? Svaret må blive et klart og tydeligt: Tja – muligvis. Men lad mig først samle op. På baggrund af en række foredrag om landbrug som Rudolf Steiner holdt i tyverne, har Maria Thun eksperimenteret videre og udviklet det, hun kalder en såkalender, men som ofte kendes som Maria Thun-kalenderen, biokalenderen eller månekalenderen. Steiner havde ingen videre landbrugsmæssig baggrund, men forsøgte at samle og systematisere en hel del ikke-videnskabeliggjort know-how; han tog simpelthen udgangspunkt i traditionen, måder og metoder, som bønder brugte, skønt der ofte ikke var nogen veldokumenterede grunde herfor, og søgte så forklaringer og forbedringer med sit antroposofiske livssyn som prisme. Maria Thun er Steinerdiscipel og udfører et kæmpe stykke arbejde for at dokumentere virkningerne af Steiners tanker i praksis; det er grundlaget for det biodynamiske jordbrug.

Silic eller quartskrystaller samler solenergi i syltetøjsglas

Såkalenderen anviser visse dage som værende særligt velegnet til at så forskellige afgrøder. Der opereres med frugt-, blomst-, blad- og roddage, der kommer og går i skiftende tempi og rækkefølge, efter månens og planeternes indvirkning på livet på jorden. En frugtdag er således en særlig heldig dag at så frugtbærende planter, mens blomster sås på blomstdage, salat på bladdage osv. Forskellige dele af arbejdet med planter og marker indrettes efter denne kalender. Det er værd at bemærke, at Steiner mente, de kosmiske kræfter virkede på jorden i form af rytmiske bevægelser. Det var således tanken, at beskæringer af frugtgivende planter fx skulle foregå i overenstemmelse med planeternes stilling, men dette ville først for alvor give indvirkning efter fire år, hvor livsrytmerne så ville været kommet i samklang med de kosmiske kræfter. Hvis vi for alvor skulle kalibrere vores vindrikkeri med såkalenderen, skulle vi altså gøre det i en rytmisk balance (der er høstet visse erfaringer med vin, rytme og rytmisk vindrikning, men det er en anden historie!).

Jeg har ofte hørt biodynamiske entusiaster hævde, at vinen smagte anderledes (og bedre) på fx frugtdage, jeg har endda mødt vinbønder, der hævder, at tømmermænd kun opstår, hvis man drikker på de forkerte dage. Andre vinbønder har udtalt sig om, at visse vine smager bedst på visse dage, mens andre vine smager bedst på andre dage. Således skulle mørke vine med jordtoner være at foretrække på roddage eksempelvis. Blomstdage skulle give mere aromatisk og – ja tænk engang – blomstrede vin, og bladdage mere grønne og til tider stilkede vine. Sådan kan man fremhæve dele af vinens karakter. Mange opfatter det udelukkende som et spørgsmål om, hvornår vin smager bedst – typisk på frugtdage ifølge de fleste. Og nyligt er der udkommet en publikation, som med udgangspunkt i Maria Thuns såkalender, proklamerer hvornår vin smager bedst. Men. Virker det så?

Klargøring af 500 væske i dynamisator

I 2006 begyndte vi (M&M) at nedskrive alt den vin, vi drak, samt hvorledes vi havde opfattet vinen, og sammenlignede det med såkalenderen. Efter tre måneder holdt vi op igen. (Tænk hvis børneværnet skulle få fat i den). Og konklusionen? Jo, altså.

Virkeligt afgørende ting for, hvordan og hvor godt vin smager, er (i vilkårlig rækkefølge):

tidspunkt på dagen, vejret, relativ luftfugtighed, højtryk/lavtryk, temperaturen på vinen, temperaturen i rummet, lugten i rummet, ens egen fødevareindtagelse, inden man smager (og dagen inden), rummets størrelse og møblement, de personer man smager sammen med, generelt humør, farver i rummet, lyd og lys omkring en, evt. valg af musik, glas, etc.

Og såkalenderen? Tja. Muligvis. Formodentlig. Men der er så mange andre faktorer, der spiller ind, at det bliver utroligt svært at afgøre. Kompleksiteten i spørgsmålet 'Hvornår smager en vin optimalt' er langt højere, end det uden videre lader sig reducere til et spørgsmål om frugt- eller roddage. Vin smager utroligt forskelligt fra gang til gang. Der er et utal af grunde til det. Nogle af dem kunne være månens og planeternes stilling. Vi prøvede i årevis at arrangere vigtige smagninger på frugt- eller blomstdage, og det skader i hvertfald ikke, men nu gør vi mindre ud af det. Der er andre, mindre højtflyvende og mere praktiske grunde til at vælge vinsmagningsdage, der får forrang til månen og planeterne. Og endelig skal man huske, at det jo ikke er, fordi vinen smager dårligt på en roddag; roddagen vil blot fremhæve den del af vinens karakter, der har forbindelse til rødderne – mineralitet fx.

Det korte af det lange er, at det måske kan være værd at overveje, om der kan være andre faktorer, der har spillet ind på oplevelsen af en given vin, inden man konkluderer noget ud fra Maria Thun-kalenderen. (Æbler smager vel heller ikke kun godt på frugtdage?) Alternativt kan man prøve at åbne fem flasker mere af den samme vin for at se, om det ændrer på ens opfattelse. (Én flaske mere er ikke nok, da der som bekendt kan forekomme flaskevariation). Ja, læren må være altid at åbne seks flasker ad gangen!