søndag den 10. april 2011

Jamen, vil du drikke det her?

Vinproduktionen står for cirka 50 % af pesticidforburget i Frankrig. Vin udgør ca. 3 % af landbrugsarealet. Men pyt. Pesticiderne kommer jo ikke med over i vinen, vel? Tja.

I 2008 indkøbte Pesticide Action Network (også kendt som PAN) 34 flasker konventionelt dyrket vin og sendte dem til analyse på almindelige kommercielle laboratorier. Der var hovedsagligt tale om vine fra Europa, men alle kontinenter var med; de fleste var almindelige billige hverdagsvine, men enkelte var dyre prestigevine til over 200€ flasken. Samlet set blev der fundet 148 pesticidrester i de 34 vine. Alle flasker indeholdt rester af mindst en pesticid, gennemsnitligt indeholdt flaskerne rester fra mere end fire pesticider, den flaske, der indeholdt flest, havde rester fra 10 forskellige pesticider.

Heldigvis har man i EU foreslået maksiumumgrænser (MGA = maksimumgrænse for affaldsstoffer) for pesticidrester i vin. Et eksempel kunne være Folpel, der er et anti-mug-præparat: Man har foreslået en MGA på 0,1 mg pr. liter vin. 0,1 mg lyder jo ikke af meget, men dog en hel del, hvis man sammenligner med MGA for drikkevand hvor grænsen er 0,1 mikrogram. 0,1 mikrogram er 0,0001 mg. Nu drikker vi selvfølgelig mere vand end vin (nogen af os i hvert fald), men MGA forekommer ikke at være betryggende.

Ved De, kære læser, egentlig hvad flg er:

  • Tébufénoside
  • Azoxystrobine
  • Diméthomorphe
  • Phtalimide
  • Denamidone metabolite
  • Cyprodinil
  • Fludioxonil
  • Fosforsyre
  • 3,5 DCA
  • Pyrimethanil
  • Thirame
  • Fenhexamide
  • Iprodione
  • Procymidone
  • Phtalimide
  • Quinalphos

Har De lyst til at vide det?

Nej vel.

Drik naturlig vin!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hello,

do you have a link to the study, made by PAN? I do not find it on their website.

Thanks, yours, Christoph Raffelt

Anonym sagde ...

Sorry, i forgot the link and my email: www.originalverkorkt.de, info(ät)originalverkorkt.de

Christoph sagde ...

Sorry, i' ve found the link: http://www.pan-europe.info/Resources/Briefings/Message_in_a_Bottle.pdf

MR sagde ...

Hi Christoph,
I'm happy that you've found it and hope you can find use of it.
Best regards
MR